Blog Image

Yoga og psyken

Om bloggen

Denne blog handler om yoga og psykologi, og kombinationen af de to. Jeg skriver om mine egne personlige erfaringer, giver forslag til øvelser man kan lave hjemme, foreslag til personlig udvikling og er det forum hvor jeg ligger afslapningsøvelser, yogaøvelser, og links til sider jeg selv benytter, ud.
Ude i venstre side er der en oversigt over de forskellige kategorier, og ellers er det de nyeste blog-indlæg der ligger først uanset kategori. Skriv hellere end gerne en kommentar til indlæggene, eller send en e-mail, hvis du har spørgsmål eller forslag!

Den symmetriske krop

Generelt om yoga Posted on Mon, August 26, 2013 12:34:09

I yoga taler man om “den symmetriske krop”, især indenfor Iyengar yoga, som handler om stabilitet og præcision (alignment), og målet er at opnå symmetri i kropsholdning, muskelstyrke, smidighed og i øvrigt mentalt. Asymmetri kan eksempelvis opstå ved “skæv” træning, som golf, bowling og baseball, eller ved træning hvor man har en favorithånd eller fod, som fod- og håndbold, tennis, batminton, og rent faktisk i de fleste former for fysisk aktivitet, hvor man muligvis på et ubevidst plan vælger at sætte fra med ens favoritfod i løb, eller træder hårdere med det ene ben på ens cykel, således der med tiden vil forekomme en mere og mere udtalt asymmetri i kroppen. Denne asymmetri giver ikke umiddelbart problemer i hverdagen, men vil i forbindelse med seriøs, eller meget målrettet træning bevirke en risiko for overbelastningsskader i enten den pågældende side, eller faktisk kan det også forårsage kompensationsskader i den modsatte side, idet denne skal holde igen/kompensere for en stærkere/mere benyttede side. Der vil desuden være en interesse i forhold til genoptræning efter en skade, at forsøge at tage hensyn til kroppens symmetri for netop at undgå de ovennævnte kompensationsskader. For at opnå symmetri bør man være opmærksom på den svagere sides begrænsninger, og bør tilpasse ens træning til dennes niveau, og det gælder både i forhold til styrke og smidighed, så kroppen opnår lige meget stryke og smidighed i de to sider. I forbindelse med en forstrækning i det ene ben, som kræver ro for det pågældende ben, bør det således også betyde ro og hvile for det andet ben, og at de bør følges ad i genoptræningsperioden. Målet er en krop hvor begge sider er lige stærke og smidige, og hvor det ben som intuitivt lægges forrest i modificeret skrædderstilling (sukasana) eller den tommelfinger som lægges øverst når hænderne flettes, kan ændres til den modsatte side uden det føles meget uvant. Tanken er at når der er symmetri i den fysiske krop, så påvirker det også symmetrien i den psykiske krop – og desuden mentalt i forhold til kobling af de to hjernehalvdele.



Nadier

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:45:29

Ud over de 7 chakraer taler man indenfor tantra og kundalini yoga om at prana, livskraften, strømmer i nogle psykiske nervebaner, nogle subtile kanaler, nadier [nardi], som kroppen gennemstrømmes af, 72.000 nadi som fører prana til hver eneste celler i kroppen. Disse energibaner udgør, sammen med chakraerne, den psykiske krop, og kan ikke studeres i mikroskop, men kan opfattes i en overført form, som et system der skal holdes i gang og fritflydende for at kroppen og sindet fungerer bedst muligt.

Der er fjorten overordnede nadi, hvoraf 3 betragtes som de vigtigste, som flyder fra rodchakraet, muladhara, opefter gennem kroppens øvrige chakraer. De 2 nadier snor sig om det tredje, før de alle 3 mødes ved pandechakraet, ajna, og derfra atter deler sig:

Sushumna – den centrale kanal, som associeres med floden Saraswati, fortsætter op til kronechakraet, sahasrara.

Ida – den venstre kanal, er hvid og kold, repræsenterer det feminine, natten, månen, og associeres med floden Ganges, denne nadi ender i venstre næsebor.

Pingala – den højre kanal, er rød og varm, repræsenterer det maskuline, dagen, solen, og associeres med floden Yamuna, denne nadi ender i højre næsebor.

I stil med yin og yang repræsenterer ida og pingala således den højre og venstre side af kroppen, højre og venstre hjernehalvdel, feminine og maskuline værdier, og den konstante balancegang mellem fornuft og handling. De to sider kan komme i ubalance, men kan genoprettes ved at stimuleres med forskellige pranayama-øvelser, blandt andet nadi shodhana.

Kundalini er den sovende energi som befinder sig som en sammenrullet slange i muladhara, og kan vækkes spontant, eller gennem spirituelle øvelser. Kundalini og tantra yoga fokuserer på at vække kundalini og derved aktivere de forskellige chakraer, for optimalt set at nå kronechakraet og således opnå spirituel oplysning, nirvana, og komme fri af karmaens hjul.

Selvom en del af ovenstående lyder meget alternativt, så er den filosofiske idé meget i tråd med den yoga jeg selv lever efter, hvor man skal forsøge at afbalancere alle de aspekter vi er udstyret med, og ikke blot ignorere eller undertrykke sider af ens personlighed. Denne balance kan opnås gennem fysisk og mental træning, hvor man arbejder målrettet på at pleje ens gode sider, og forsøge at nedtone eller bearbejde de dårligere træk eller vaner.



Kundalini og tantra

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:45:08

Uddybes snarest



Nauli

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:43:07

Uddybes snarest



Yin og yang i yoga

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:42:43

Yin og yang [jong] er et af de mest grundlæggende koncepter i traditionel kinesisk medicin, med tanken om at evnen til at balancere modsætninger er essentielt for et fuldkomment liv. Yin og yang repræsenterer disse modsætninger, hvor yin er det feminine, det passive, negative, højre side, månen, mørket, skyggesiden af bjerget, og omvendt er yang således det maskuline, energi (qi), positive, venstre side, lyset, solsiden af bjerget og sådan kan listen fortsættes.

Der er fire aspekter af denne grundtanke, for det at yin er yangs modsætning, bliver nødt til at være relativt til skalaen, idet vand er yin (koldere) i forhold til damp, men yang (varmere) overfor is. De to modsætninger er gensidigt afhængige, da begrebet “dag” defineres som nattens forsvinden, og hvis dagen ikke tog over ville begrebet blot være noget konstrueret, og reelt ikke-eksisterende, der er tale om en konsumering af dagen. Endelig så sker det som en inter-transformation, hvor dagen først begynder når natten er slut.

Det tegn man ofte forbinder med yin og yang
er egentlig tegnet for tai chi (på kinesisk taiji tu), og taget fra daoismen hvor yin og yang-tanken oprindeligt stammer, som et symbol på dualitet. Hvor yin er skyggesiden af bjerget, og yang er solsiden, er taiji bjergkammen.

I yin og yang er det meget væsentligt at der ikke er tale om noget statisk, som ovenstående eksempel med vand, så kan molekylerne være mere eller mindre fortættede, og derved kan optræde på ethvert stadie. Denne skelnen mellem en bestemt tilstand og noget mere flygtigt er bedre illustrerende for hvad yin og yang er, da det ikke er enten eller, men en flydende proces fra en tilstand til en anden, og ækvilibrium er det som søges.

Ligesom ved både ayurveda og kundalini og tantra yoga med ida og pingala nadierne, så handler yin og yang om at opnå en ligevægt mellem de forskellige modsætninger, således at man som individ kan rumme både ens feminine og maskuline sider, de negative og positive, rumme glæden ved passivitet såvel som aktivitet. I den kinesiske tradition oplever man derfor at udøvere af kampsport skal kombinere denne med kunst og mere stille dyder for også at pleje det feminine og passive.

Ved ubalance mellem yin og yang kan man opleve fysiske og mentale symptomer, og ved at observere hvilken del af kroppen der er problemer med, eksempelvis er organerne opdelt i “solide” organer, som hjerte, lunger, lever, milten og nyrerne (yin) og “hule”, som tarmene, mavesækken, galeblæren og blæren (yang), og derved kan man overordnet diagnosticere årsagen, samt hvilke tiltag som kan virke helbredende.

Dette er en ganske overordnet gennemgang for at illustrere en lille del af den store videnskab yin og yang dækker over, og selvom noget viden virker forældet, så er den overordnede idé om balance god. At der er en sammenhæng mellem fysiske aktiviteter og kropsligt velbefindende er almindeligt anerkendt, og at en forkert livstil kan medføre en række sygdomme bliver mere og mere udbredt.

En stresset hverdag kan forklares med et underernæret yin som gør at yang bliver for aktiv og skaber hovedpine, overproduktivtet i kroppen, blandt andet immunforsvaret, mavesår, halsbrand og aggressivitet. Den omvendte situation, og lidelser som eksempelvis depressioner kan forklares med for lidt yang-aktivitet og vil forårsage at yin dominerer og derved opleves manglende energi, kolde lemmer og apati.

Hvis denne tanke føres videre, så vil livstilssygdomme dermed kunne undgås, eller i hvert fald afhjælpes, med nogle forholdsvis simple korrektioner, hvor de feminine eller maskuline sider plejes afhængigt af lidelsen, hvor en aktiv hverdag afbalanceres med en afslappende beskæftigelse eller en for passiv hverdag kalder på aktivitet og energifyldt fritid.

Ofte vil man intuitivt ende i en ond spiral, hvor en stresset hverdag medfører en stresset fritid, hvor man ikke tager sig tid til en afstressende hobby, men hvis man gør noget så er det også aktivt, eksempelvis intensiv træning for at få det hurtigste udbytte, hvor man i virkeligheden burde sænke tempoet og måske bare meditere. Eller den modsatte situation, hvis man har en passiv hverdag, hvor man ikke føler at man får brugt sin energi, vil man ofte udskyde de mere krævende aktiviteter, og bliver yderligere passiv, med mindre man altså er bevidst herom.



Bandhaer

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:41:46

Uddybes snarest



Chakraer

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:40:00

Uddybes snarest



Namaste

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:39:19

“Namaste” [nar-ma-stæj] er en universal hilsen som bruges både som goddag og farvel, som udtrykkes ved at personen sætter hænderne i bøn, anjali mudra, hvilket vil sige at vedkommende presser sine håndflader let mod hinanden, med opadvendte fingerspidser.

Afhængigt af hvorhenne i asien man befinder sig bruger man i stedet for namaste, namaskar eller namaskaram, men de har overordnet samme betydning: “jeg bøjer mig for dig” (den man står overfor), eller “jeg hilser og anerkender dig”. Lidt mere uddybet betyder det “det spirituelle (guddommelige) i mig, ser (anerkender) dig”, og dækker over at man anerkender hele mennesket man står overfor, både den fysiske krop (Maya) og det kosmiske selv (Brahman), tilsvarende med hele en selv.

Man behøver ikke at sige noget i forbindelse med hilsnen, i hverdagen er det som oftest faktisk kun bevægelsen som dækker over hilsnen.

Der er desuden forskellig betydning af hvor man holder hænderne, om det er ud for hjertet, ud for panden eller over hovedet. Der er folk som bøjer hovedet i forbindelse med denne hilsen, og nogle som bøjer hele overkroppen. Man kan desuden benytte en variant med kun den ene hånd, hvis man har noget i den anden eller af andre årsager, men som udgangspunkt på man altid gengælde denne hilsen.

På mine timer plejer jeg at bruge variationen med hænderne foran brystet i en bøn, anjali mudra, ud for hjertechakraet, anahata, da det repræsentere medfølelse og næstekærlighed og så bøjer jeg hovedet let for at understrege det ydmyge i bevægelsen. I løbet af timen vender jeg regelmæssigt tilbage til denne mudra, blandt andet i en del asana, fx bjergstilling, tadasana, og ofte i behagelig siddende stilling, sukhasana. Som regel siger jeg kun namaste som afslutning af en time, men selvom jeg ikke siger det hver gang jeg gør bevægelsen, så tænker jeg det.

Når jeg slutter mine yogatimer af med at sige namaste, så er det fordi jeg synes det er en dejlig måde at sige tak til deltagerne på min time, for at de har gidet at bruge deres tid, og dele deres energi, med mig. Og så må deltagerne selvom om de har lyst til at gengælde med at sætte ordet på eller om de bare deltager i bevægelsen. Det virker afsluttende som det kan gøre at klappe efter en time med en rigtig god energi, men langt mere passende på en yogatime, som trods alt er noget roligere ved timens afslutning. Namaste.



Mudra

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:38:49

Uddybes snarest



Ayurveda

Generelt om yoga Posted on Wed, July 31, 2013 14:53:47

Når man fordyber sig bare en smule i yoga kan man næsten ikke undgå at stifte bekendtskab med ayurvedisk medicin, så jeg vil forsøge at forklare en smule af hvad det går ud på, da det er et virkeligt stort og meget komplekst emne.

Ayurveda (udtales ar-ju-VEE-da) er et 5000 år gammelt holistisk sundhedssystem, som stadig benyttes til behandling i det meste af Indien, og som ligesom meget andet traditionel medicin i en vis udstrækning kan findes i den vestlige verden, dog med modificeringer. Jeg vil ikke komme ind på de mere alternative behandlinger, men nøjes med at forklare den lille del, som jeg mener har relevans i forhold til yoga og almindeligt velbefindende.

Ayurveda betyder “livs-viden” på sanskrit, og i klassisk sanskrit dækker det over al viden om hvordan man lever et langt og lykkeligt liv, inklusiv behandling af fysiske skavanker og decideret medicin. Denne del af ayurveda er naturligvis valgfri om man vil forlade sig på, men jeg holder mig til den vestlige medicin på disse områder, og nøjes med at tage den mere filosofiske side af ayurveda med mig.

Grundtanken bag ayurveda er at ethvert menneske indeholder forskellige elementer og at disse skal balancere. Eksempelvis er der 3 fundamentale energier, doshaer, og disse doshaer kan man så regulere ved hjælp af træning eller indtagelse eller afhold fra bestemte fødevarer etc. Denne tanke virker ganske tiltrækkende idet man derved får mulighed for selv at have indflydelse på ens velbefindende, og for mig virker en del af de råd der gives ganske fornuftige. Derfor vil jeg primært fokusere på dosha-tanken og under beskrivelsen af de 3 doshaer komme faktisk også de øvrige begreber fra ayurveda.

Som udgangspunkt fødes vi med et dominerende dosha, men det kan ændre sig over tid, i forhold til ydre og indre omstændigheder, og kan desuden påvirkes ved at man bevidst (eller ubevidst) søger at balancere disse. Tanken er at man, hvis man er god til at lytte til kroppens signaler er i stand til, til en vis udstrækning, at opnå balance uden nødvendigvis at vide helt i detaljer hvad det er man rent faktisk gør for at opnå dette.

De 3 doshaer er:

Vata – vind, bevægelse.
Fysiske træk: tynd og spinkel kropsbygning, og hurtige, lidt nervøse bevægelser. Har til tendens til søvn- og rastløshed, og uregelmæssig appetit.
Personlighedstræk: begejstret og livlig, elsker spænding, men har tendens til bekymring og at være ængstelig, svingende humør. Hurtig til at fange ny information, men glemmer hurtigt, og uregelmæssige vaner.
Vigtigste funktion: styrer centralnervesystemet, og forårsager psykisk sygdom.

Pitta – ild og vand, transformation.
Fysiske træk: middel kropsbygning, middel styrke og udholdenhed. Bliver utilpas ved for meget varme eller sol, og er ofte lys i huden og håret. Glad for mad og har en stor tørst, kan blive irritabel hvis der går for lang tid mellem måltider.
Personlighedstræk: intelligent, målrettet og intens, ofte grænsende sarkastisk, krævende og kritisk – især ved fysisk ubehag som sult. Hader at spilde tiden, og elsker at diskutere. Meget visuelle og nyder at omgive sig med smukke ting.
Vigtigste funktion: styrer stofskiftet, og forårsager halsbånd, mavesår og lignende.

Kapha – jord og vand, struktur.
Fysiske træk: kraftig, solid kropsbygning, stor fysisk styrke og udholdenhed, stabil energi. Langsomme, yndefulde bevægelser. Sover tungt og længe, men holder til langt ud på natten. Moderat sult, tendens til overvægt pga. en langsom fordøjelse.
Personlighedstræk: rolig og afslappet, kærlig, tolerant og tilgivende, tendens til besiddertrang og selvtilfredshed. Langsom indlæring, men god hukommelse. Stædig og doven ved ubalance.
Vigtigste funktion: styrer slimhinderne, og forårsager forkølelse, bihulebetændelse, allergier, astma og lignende lidelser.

Tanken er at der et dominerende dosha, som skal dæmpes, og således gøre plads til det mindst fremtrædende dosha. Ofte er der to doshaer som dominerer det tredje, og her gælder det samme, at dæmpe de to, og fremelske det tredje. Optimalt set vil alle 3 doshaer være lige fremtrædende, og således i fuldstændig balance, hvilket kan opnås ved visse livsstilsændringer.

For at balancere vata:
hverdagen bør bestå af rutiner, med meget søvn, og gerne med en lur midt på dagen. Undgå stress, og spis regelmæssigt, hold dig varm og drik ikke for kolde væsker, drik meget gerne te, eller tag et varmt bad. Meditation skaber ro ved ubalance.

For at balancere pitta:
store udfordringer bør begrænses, og mådehold er vigtig. Undgå at arbejde for hårdt, undgå at overspise og undgå alkohol, kaffe og andre stimulanser. Hold soveværelset køligt, sørg for at få nok at drikke, og undgå at blive overophedet ved træning. Smukke naturoplevelser skaber ro ved ubalance.

For at balancere kapha:
skab variationer i hverdagen, undgå stilstand, og motioner dagligt. Sørg for at spise let og undgå fedt og søde sager, dog anses honning som særdeles effektivt til at balancere kapha. Hold dig varm og undgå fugt. Motion skaber balance.

Der er naturligvis en lang række med andre gode råd til hvad man bør og bør undgå, men disse er de helt overordnede. Hvis du er i tvivl ud fra ovenstående beskrivelse af de tre doshaer, så er der forskellige test til formålet, fx en på yogaudstyrs side: Dosha-typer.

Når jeg underviser et helt hold kan jeg naturligvis ikke tage hensyn til den enkeltes dosha-sammensætning, men hvis man selv kender sine udfordringer kan man selv lægge vægten der hvor ens dosha kan reguleres, og ellers så gør jeg meget ud af at understrege at deltagerne bør mærke efter (se indlægget om at mærke efter), med en tanke om at kroppen i høj grad er selvregulerende.

Den samme tanke om selvregulering gør sig også gældende i forhold til hvad man indtager at føde og væske, således man i et bredt omfang vælger de produkter som kan være med til at regulere ens krop i balance. Den pludselige trang til lakrids eller pebermynte kan således skyldes en ubalance, men bør det naturligvis overvejes om det blot er en (u)vane – som sukker eksempelvis oftest er.



Next »