Blog Image

Yoga og psyken

Om bloggen

Denne blog handler om yoga og psykologi, og kombinationen af de to. Jeg skriver om mine egne personlige erfaringer, giver forslag til øvelser man kan lave hjemme, foreslag til personlig udvikling og er det forum hvor jeg ligger afslapningsøvelser, yogaøvelser, og links til sider jeg selv benytter, ud.
Ude i venstre side er der en oversigt over de forskellige kategorier, og ellers er det de nyeste blog-indlæg der ligger først uanset kategori. Skriv hellere end gerne en kommentar til indlæggene, eller send en e-mail, hvis du har spørgsmål eller forslag!

Ophavsret

Ofte stillede spørgsmål Posted on Fri, August 02, 2013 09:43:22

Jeg har oprettet denne blog fordi jeg elsker yoga, drømmer om yoga, tænker i yoga, taler om yoga, og har gjort det mere eller mindre siden jeg startede med at dyrke yoga i 1998! Siden har jeg fundet ud af at yoga ikke blot er det fysiske velbefindende, men også har en effekt på ens mentale sundhed, og har derfor lyst til, og brug for, et sted at dele ud af denne viden og få forsøgt at definere nogle af alle de tanker som fylder mit hoved.

Jeg håber at bare en del af min entusiasme skinner igennem på disse sider, og måske inspirerer dig til at prøve yoga for allerførste gang, genopdage (og muligvis genoptage) yoga, eller hvis du allerede er aktiv yogaudøver får du måske nogle nye øvelser eller ny viden. Uanset niveauet kan min blog forhåbentligt give dig bare et lille indblik i min passion for yoga og psykologi, øget viden om den fascinerende verden, og måske inspireres du til at arbejde med den mentale del, eller får blot vendt dine egne holdninger.

Ordene på denne blog, og i øvrigt på min hjemmeside, er mine egne, og er således omfattet af almindelig ophavsret. Kildeangivelser vil optræde i det omfang jeg mener er relevant, men vil i forhold til en del indlæg være uvæsentligt, idet disse udspringer af egne erfaringer, erfaringer jeg har gjort mig som underviser, gennem de mange kurser og uddannelser jeg har deltaget i, samt alle de tekster jeg har læst gennem årene. I nogle tilfælde har jeg benyttet forskellige opslagsværker for at få detaljerne så korrekt som muligt, men stadig ikke vurderet det relevant at angive disse og i andre har jeg angivet link til videre læsning.

Visse indlæg, de mere videnskabelige af slagsen, har jeg opgivet kildemateriale, hvis der er tale om resultater understøttet af empiri, eller på anden måde konkret viden. I modsætning hertil er alle tekster om yoga, og den mere filosofiske tilgang til helbredet, da disse primært bygger på meget objektive vurderinger. Dette er ligeledes også tilfældet på Bluehours, hvor en stor del af tekstmaterialet må betragtes som personlige holdninger og teorier ud fra egne erfaringer, og generelt er mine betragtninger forsøgt understøttet af, eller sammenholdt med, andres teorier.

Hvis der er ønske om at gengive noget af materialet fra Bluehours, vil jeg meget gerne kontaktes forinden. Jeg vil sætte stor pris på at gengivelse foretages med respekt for den tid og personlighed jeg ligger i det, med korrekte citater og kildeangivelse. Jeg er desuden meget interesseret i et eventuelt samarbejde i forhold til fremtidig udfærdigelse af materiale.

Kontaktoplysninger:

telefon: 53565248

e-mail: maja@bluehours.dk

postadresse: Bluehours, Krengerupvænget 19, 5230 Odense M

Mvh Maja Maria Hove Thomsen



Min psykologiuddannelse

Ofte stillede spørgsmål Posted on Wed, July 31, 2013 14:41:02

Jeg startede på biologi i september 2002, og skrev et neurobiologisk bachelorprojekt i 2006, “An Investigation of Working Memory Load” ved vejleder Ole Næsbye Larsen. I forbindelse med dette projekt udførte jeg en række empiriske forsøg for undersøge den humane arbejdshukommelses evner og begrænsninger, og besluttede at jeg ville arbejde med menneskehjernen. Jeg kunne ikke umiddelbart fortsætte med dette fokus ved SDU, så jeg valgte at tage orlov fra studierne indtil psykologi forhåbentligt ville blive en realitet på SDU, som jeg havde hørt rygter om.

Fordelen ved psykologi på SDU, så ud til at at blive, at dette institut ville komme til at høre under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og ikke som på de øvrige universiteter under samfundsvidenskab. Denne placering burde som udgangspunkt gøre uddannelsen en del mere praktisk orienteret, og dette tiltalte mig i høj grad.

Jeg var så priviligeret at jeg blev optaget, og således kunne starte på psykologi september 2010, som en del af allerførste årgang, og på trods af en del opstartsproblemer er jeg meget glad min beslutning om at skifte studieretning. Oprindeligt var min forestilling at jeg ville kombinere biologi og psykologi, som to-faglig, men med udsigt til kun at kunne benytte den beskyttede titel “psykolog” som cand.psych valgte jeg at starte helt forfra på bachelordelen.

Det var noget af en beslutning, idet det betød yderligere 3 år som studerende, men undervejs i studiet har jeg til gengæld så fundet en kærlighed til faget, ud over den oprindelige objektive interesse i forhold til den forskningsmæssige del af psykologien. Samtidig så har den mere teoretisk tilgang til noget, på biologi, ganske håndgribeligt – nerveimpulser i græshoppehjerner etc., givet mig en lyst til at arbejde med mennesker, og også gerne som terapeut.

Denne holdningsændring har yderligere åbnet op for en mulighed for at kombinere min store passion for yoga med den effekt fysiske og mentale øvelser har på psyken, da denne sammenhæng bliver mere og mere anerkendt. Jeg har således gjort det til mit hjertebarn at ville oplyse folk om effekten af at være til stede i hverdagen, at være i nuet – populært kaldet mindfulness, og at en klar fornemmelse af krop og sind skaber en hel person.



Min yogauddannelse

Ofte stillede spørgsmål Posted on Wed, July 31, 2013 14:40:32

Jeg vender tilbage med en uddybning heraf snarest



Omvendte stillinger

Ofte stillede spørgsmål Posted on Tue, July 30, 2013 14:51:06

Omvendte eller inverted stillinger er alle de stillinger hvor man holder hovedet nedad, fx variationer over hovedstand (sirsasana) og ploven (halasana), og der er en del holdninger omkring disse i forbindelse med menstruation, hvor nogen mener at de omvendte stillinger helt skal undgås. Begrundelsen herfor er først og fremmest filosofisk, da menstruation er apāna, udskillelse af affaldsstoffer, og derfor nedadflydende, men som udgangspunkt kan disse stillinger ikke påvises at have nogen negativ effekt, på menstruationen, og blandt andet B.K.S. Iyengar mener at det har en positiv effekt på menstruationssmerter og uregelmæssig menstruation.

Føler du på noget tidspunkt ubehag undervejs i din træning, det kan været ekstra slemt hvis det er en varm og fugtig dag, og der kan være forskel fra den ene dag til den næste, så sænk eventuelt tempoet lidt. Det er især meget afhjælpende hvis bevægelsen fra nedadvendt til opadvendt skaber svimmelhed eller hjertebanken

Du kan også, ved fx solhilsen (surya namaskara) med de gentagende bevægelser, sørge for at bøje godt i knæene, og generelt sørge for at have hovedet i højde med hofterne et øjeblik inden du folder dig helt forover eller kommer til stående. Du kan naturligvis også holde en decideret pause, hvor du sidder afslappet (fx sukhasana), eller ligger i barnestillingen (balasana) eller på ryggen (fx savasana), men meget gerne bliv i lokalet, så du ikke får det dårligere alene.

Igen kan jeg ikke understrege nok, at det handler om at mærke efter (se indlægget om at mærke efter) hvad der føles rigtigt for lige netop dig, og at der kan være nogle dage hvor der er nogle øvelser som føles helt rigtige, og andre hvor de måske slet ikke giver noget, eller er direkte ubehagelige. Dette er kroppens måde at kommunikere, og det at du kan fornemme det gør din yogatræning langt mere givende!



Hypermobil

Ofte stillede spørgsmål Posted on Tue, July 30, 2013 14:33:58

Som udgangspunkt er der intet problem i at dyrke yoga selvom man er hypermobil, men det er dog ganske fornuftigt at være ekstra opmærksom på at spænde op i musklerne i forbindelse med et stræk. Man kan være hypermobil i visse led, uden at være det i nogen andre, så selvom ens knæ og albuer måske kan hyperekstendere, kan hofterne sagtens være stive, kaldet lokal hypermobilitet, og så kan være generelt hypermobil. Risikoen ved meget løse led er at man lettere belaster, forstuver eller forstrækker leddene, og over tid kan det medføre sliggigt i de pågældende led. I mange yogastillinger er det rent faktisk ofte en forudsætning at man er ganske smidig, og derfor meget gerne har en vis hypermobilitet om leddene, og derfor trænes smidighed som en del af en typisk yogatime, for at opnå det størst mulige udbytte af ens træning. Ens udgangspunkt er derfor mere udfordret, hvis musklerne enten er meget stramme om leddene (det vil de typisk være, hvis man primært har trænet styrkende øvelser, eller fx har typiske “fodbold-ben” og har så stærke muskler om bagsiden af benene at det at nå ens tæer er en stor udfordring – og gælder i øvrigt også ofte alle andre som har løbet/redet/cyklet meget uden at strække det store ud), eller hvis leddene ikke er blevet ret meget (nogle bruger eksempelvis skrædderstilling som en behagelig stilling i hverdagen, mens det for andre, som sjældent eller aldrig har siddet sådan, betyder smerter om hofter, knæ og/eller ankler). I begge ovenstående tilfælde vil denne manglende smidighed betyde at der er mulighed for, i takt med at smidigheden øges (og det gør den, også selvom det måske virker umuligt de første mange gange), at optræne den nødvendige styrke for at strække leddene hensigtsmæssigt, uden at risikere at overstrække. I modsætning hertil er hypermobilitet uden den nødvendige styrke, og her vil udfordringen for udøveren derfor være at holde igen i et stræk, og fokusere på styrken om leddet i stedet, hvilket kræver en ganske høj grad af kropsbevidsthed, og derved bliver udfordrende på en noget anden måde. Til gengæld vil denne måde at træne på modvirke alle de skader som ellers risikeres ved hypermobile led, da smidighed uden styrke er enormt belastende for ledbåndene både umiddelbart, og i særdeleshed over tid. Yoga er således en yderst hensigtsmæssig træningsform ved hypermobilitet, da fokus netop er på kropskontrol, med tid til at forfine ens teknik uden at tvinge kroppen. Yoga handler om at finde, og anerkende ens personlige udgangspunkt, og i kroppens eget tempo arbejde ud fra dette udgangspunkt for med tiden at forbedre udgangspunktet. Yoga er selve vejen, og ikke målet i sig selv, hvilket i praksis betyder, at selv når en given asana umiddelbart ser korrekt ud, så er der stadig tale om en rejse mod endnu højere grad af perfektion, og en endnu dybere kropsforståelse.



Hvordan “mærker man efter”?

Ofte stillede spørgsmål Posted on Tue, July 30, 2013 14:06:35

Jeg ved godt at det at “mærke efter” er et vidt begreb, og for mange menneskers vedkommende så er det ikke specielt konkret at bede om dette, da de sjældent eller aldrig mærker efter i hverdagen, men det er ikke desto mindre det allerbedste råd, og hvis man ikke allerede mestrer denne disciplin, så bør man øve sig i dette.

Den bedste forklaring på hvordan man mærker efter, er ved at holde øje med kroppens små signaler, og være opmærksom på hvornår noget føles ok, hvornår det begynder at gøre ondt, og hvornår det virkeligt smerter. Igen er det individuelt hvor ens smertetærskel er, og hvor langt man har lyst til at overskride denne, men som udgangspunkt er det første man bør lære at adskille effektiv og skadelig smerte.

Den effektive smerte som værende dér hvor en styrkestilling eller et stræk kan mærkes at have en effekt, med en lille ømhed, hvor musklerne kan dirrer af belastning. Og den skadelige smerte som der hvor styrkestillingen eller strækket bliver decideret uhensigtsmæssigt, hvor man risikerer at overbelaste eller forstrække muskler og sener, og hvor man bør stoppe inden man når dertil.



Graviditet og yoga

Ofte stillede spørgsmål Posted on Tue, July 30, 2013 14:06:00

Jeg får ofte spørgsmål omkring hvad man kan og ikke kan, må og ikke må, bør og ikke bør i forbindelse med at dyrke yoga under ens graviditet, og ligeså forskellige som mennesker er ligeså forskellige må svaret på ovenstående spørgsmål blive, så for at have en god tommelfingerregel, så gælder det (ligesom ved al yoga) om at mærke efter… (Se indlægget om at mærke efter)

Så længe det føles ok kan man således udføre øvelserne forsvarligt, men der er nogle få ting som man med fordel kan være bevidst om:

Start tidligt – og gerne før
Det er allerbedst at kende ens krops grænser i forhold til yoga allerede før man bliver gravid, men da det ikke altid er muligt, er det en fordel at starte med at gå til yoga så tidligt i graviditeten som muligt, så man på den måde kan lære kroppens signaler at kende, og desuden få mest mulig glæde af yogaens gavnlige virkning. Ellers kan det være en fordel at gå til decideret gravidyoga, da der der tages særlige hensyn og tempoet er sat efter at maven er større, og kroppen opfører sig anderledes.

Smidighed
Under graviditeten udskiller kroppen hormonet relaxin, som har til formål at løsne livmoderhalsen og bækkenet, men påvirker også kroppens øvrige led, så du kan risikere at overstrække, det gælder især hvis du i forvejen har tendens til at være hypermobil, hvor du kan risikere skader (se desuden indlægget om Hypermobilitet). For at undgå at overstrækker bør du ikke bevæge dig længere ud i stræk end du ved du har kunnet før du blev gravid.

Tal med din læge/jordmoder
Da en yogainstruktør ofte har mange deltagere, og ikke ved alt om lige netop din graviditet, er det en fornuftig ting at holde en dialog med din læge og/eller jordmoder om din fysiske aktivitet under graviditeten.

Som udgangspunkt kan du være med til langt de fleste øvelser, så længe du er opmærksom, og som udgangspunkt gør du dig selv en stor tjeneste ved at holde dig i gang, så du er så stærk og smidig som muligt både under graviditeten, og i særdeleshed når du skal føde.

Se denne hjemmeside for faresignaler