Find en behagelig stilling, siddende eller liggende, og juster til du føler du kan slippe omgivelserne, og slippe fokus på din krop, så du kan vende fokus indefter.

Start med at sænke åndedrættet, mærk at du for hvert åndebrag bliver mere afslappet, og at tempoet stilnes. Mærk at også tankerne stilnes.

Forestil dig at din bevidsthed er en klar, blå himmel, og at tankerne som dukker op er skyer på denne himmel. Se om du kan lade skyerne drive dovent over himmelen, opstå, og forsvinde. Målet er at tømme bevidstheden for tanker, så se om du kan lade den næste sky som dukker op på himlen opløses med din udånding*, så du aktivt finder den blå himmel, og derved opår et stille indre.

På samme måde som skyer kan være både små og lette, som cumulus humilis (også kaldet “smuktvejrsskyer”) der driver hurtigt forbi, og store og vedholdende, som cumulus congestus og især cumulonimbus (blomkålsskyer og bygeskyer) der bliver liggende som en dyne, kan også tankerne være lettere eller sværere at få til at opløses, så måske tager det et par vejrtrækninger for at få de mere insisterende tanker til at drive videre.

Hav hele tiden billedet af en klar, blå himmel i tankerne, og se om du kan få den til at fremstå tydeligt for dit indre blik. Måske kun for et øjeblik, eller måske lidt længere, men arbejd med det billede.

*måske som i filmen The Men who Stare at Goats fra 2009

http://v.traileraddict.com/15284

en ganske underholdende film, hvor blandt andet George Clooney, Jeff Bridges og Kevin Spacey i øvrigt også dyrker yoga..