“Namaste” [nar-ma-stæj] er en universal hilsen som bruges både som goddag og farvel, som udtrykkes ved at personen sætter hænderne i bøn, anjali mudra, hvilket vil sige at vedkommende presser sine håndflader let mod hinanden, med opadvendte fingerspidser.

Afhængigt af hvorhenne i asien man befinder sig bruger man i stedet for namaste, namaskar eller namaskaram, men de har overordnet samme betydning: “jeg bøjer mig for dig” (den man står overfor), eller “jeg hilser og anerkender dig”. Lidt mere uddybet betyder det “det spirituelle (guddommelige) i mig, ser (anerkender) dig”, og dækker over at man anerkender hele mennesket man står overfor, både den fysiske krop (Maya) og det kosmiske selv (Brahman), tilsvarende med hele en selv.

Man behøver ikke at sige noget i forbindelse med hilsnen, i hverdagen er det som oftest faktisk kun bevægelsen som dækker over hilsnen.

Der er desuden forskellig betydning af hvor man holder hænderne, om det er ud for hjertet, ud for panden eller over hovedet. Der er folk som bøjer hovedet i forbindelse med denne hilsen, og nogle som bøjer hele overkroppen. Man kan desuden benytte en variant med kun den ene hånd, hvis man har noget i den anden eller af andre årsager, men som udgangspunkt på man altid gengælde denne hilsen.

På mine timer plejer jeg at bruge variationen med hænderne foran brystet i en bøn, anjali mudra, ud for hjertechakraet, anahata, da det repræsentere medfølelse og næstekærlighed og så bøjer jeg hovedet let for at understrege det ydmyge i bevægelsen. I løbet af timen vender jeg regelmæssigt tilbage til denne mudra, blandt andet i en del asana, fx bjergstilling, tadasana, og ofte i behagelig siddende stilling, sukhasana. Som regel siger jeg kun namaste som afslutning af en time, men selvom jeg ikke siger det hver gang jeg gør bevægelsen, så tænker jeg det.

Når jeg slutter mine yogatimer af med at sige namaste, så er det fordi jeg synes det er en dejlig måde at sige tak til deltagerne på min time, for at de har gidet at bruge deres tid, og dele deres energi, med mig. Og så må deltagerne selvom om de har lyst til at gengælde med at sætte ordet på eller om de bare deltager i bevægelsen. Det virker afsluttende som det kan gøre at klappe efter en time med en rigtig god energi, men langt mere passende på en yogatime, som trods alt er noget roligere ved timens afslutning. Namaste.