Blog Image

Yoga og psyken

Om bloggen

Denne blog handler om yoga og psykologi, og kombinationen af de to. Jeg skriver om mine egne personlige erfaringer, giver forslag til øvelser man kan lave hjemme, foreslag til personlig udvikling og er det forum hvor jeg ligger afslapningsøvelser, yogaøvelser, og links til sider jeg selv benytter, ud.
Ude i venstre side er der en oversigt over de forskellige kategorier, og ellers er det de nyeste blog-indlæg der ligger først uanset kategori. Skriv hellere end gerne en kommentar til indlæggene, eller send en e-mail, hvis du har spørgsmål eller forslag!

Nadier

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:45:29

Ud over de 7 chakraer taler man indenfor tantra og kundalini yoga om at prana, livskraften, strømmer i nogle psykiske nervebaner, nogle subtile kanaler, nadier [nardi], som kroppen gennemstrømmes af, 72.000 nadi som fører prana til hver eneste celler i kroppen. Disse energibaner udgør, sammen med chakraerne, den psykiske krop, og kan ikke studeres i mikroskop, men kan opfattes i en overført form, som et system der skal holdes i gang og fritflydende for at kroppen og sindet fungerer bedst muligt.

Der er fjorten overordnede nadi, hvoraf 3 betragtes som de vigtigste, som flyder fra rodchakraet, muladhara, opefter gennem kroppens øvrige chakraer. De 2 nadier snor sig om det tredje, før de alle 3 mødes ved pandechakraet, ajna, og derfra atter deler sig:

Sushumna – den centrale kanal, som associeres med floden Saraswati, fortsætter op til kronechakraet, sahasrara.

Ida – den venstre kanal, er hvid og kold, repræsenterer det feminine, natten, månen, og associeres med floden Ganges, denne nadi ender i venstre næsebor.

Pingala – den højre kanal, er rød og varm, repræsenterer det maskuline, dagen, solen, og associeres med floden Yamuna, denne nadi ender i højre næsebor.

I stil med yin og yang repræsenterer ida og pingala således den højre og venstre side af kroppen, højre og venstre hjernehalvdel, feminine og maskuline værdier, og den konstante balancegang mellem fornuft og handling. De to sider kan komme i ubalance, men kan genoprettes ved at stimuleres med forskellige pranayama-øvelser, blandt andet nadi shodhana.

Kundalini er den sovende energi som befinder sig som en sammenrullet slange i muladhara, og kan vækkes spontant, eller gennem spirituelle øvelser. Kundalini og tantra yoga fokuserer på at vække kundalini og derved aktivere de forskellige chakraer, for optimalt set at nå kronechakraet og således opnå spirituel oplysning, nirvana, og komme fri af karmaens hjul.

Selvom en del af ovenstående lyder meget alternativt, så er den filosofiske idé meget i tråd med den yoga jeg selv lever efter, hvor man skal forsøge at afbalancere alle de aspekter vi er udstyret med, og ikke blot ignorere eller undertrykke sider af ens personlighed. Denne balance kan opnås gennem fysisk og mental træning, hvor man arbejder målrettet på at pleje ens gode sider, og forsøge at nedtone eller bearbejde de dårligere træk eller vaner.



Kundalini og tantra

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:45:08

Uddybes snarest



Nauli

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:43:07

Uddybes snarest



Yin og yang i yoga

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:42:43

Yin og yang [jong] er et af de mest grundlæggende koncepter i traditionel kinesisk medicin, med tanken om at evnen til at balancere modsætninger er essentielt for et fuldkomment liv. Yin og yang repræsenterer disse modsætninger, hvor yin er det feminine, det passive, negative, højre side, månen, mørket, skyggesiden af bjerget, og omvendt er yang således det maskuline, energi (qi), positive, venstre side, lyset, solsiden af bjerget og sådan kan listen fortsættes.

Der er fire aspekter af denne grundtanke, for det at yin er yangs modsætning, bliver nødt til at være relativt til skalaen, idet vand er yin (koldere) i forhold til damp, men yang (varmere) overfor is. De to modsætninger er gensidigt afhængige, da begrebet “dag” defineres som nattens forsvinden, og hvis dagen ikke tog over ville begrebet blot være noget konstrueret, og reelt ikke-eksisterende, der er tale om en konsumering af dagen. Endelig så sker det som en inter-transformation, hvor dagen først begynder når natten er slut.

Det tegn man ofte forbinder med yin og yang
er egentlig tegnet for tai chi (på kinesisk taiji tu), og taget fra daoismen hvor yin og yang-tanken oprindeligt stammer, som et symbol på dualitet. Hvor yin er skyggesiden af bjerget, og yang er solsiden, er taiji bjergkammen.

I yin og yang er det meget væsentligt at der ikke er tale om noget statisk, som ovenstående eksempel med vand, så kan molekylerne være mere eller mindre fortættede, og derved kan optræde på ethvert stadie. Denne skelnen mellem en bestemt tilstand og noget mere flygtigt er bedre illustrerende for hvad yin og yang er, da det ikke er enten eller, men en flydende proces fra en tilstand til en anden, og ækvilibrium er det som søges.

Ligesom ved både ayurveda og kundalini og tantra yoga med ida og pingala nadierne, så handler yin og yang om at opnå en ligevægt mellem de forskellige modsætninger, således at man som individ kan rumme både ens feminine og maskuline sider, de negative og positive, rumme glæden ved passivitet såvel som aktivitet. I den kinesiske tradition oplever man derfor at udøvere af kampsport skal kombinere denne med kunst og mere stille dyder for også at pleje det feminine og passive.

Ved ubalance mellem yin og yang kan man opleve fysiske og mentale symptomer, og ved at observere hvilken del af kroppen der er problemer med, eksempelvis er organerne opdelt i “solide” organer, som hjerte, lunger, lever, milten og nyrerne (yin) og “hule”, som tarmene, mavesækken, galeblæren og blæren (yang), og derved kan man overordnet diagnosticere årsagen, samt hvilke tiltag som kan virke helbredende.

Dette er en ganske overordnet gennemgang for at illustrere en lille del af den store videnskab yin og yang dækker over, og selvom noget viden virker forældet, så er den overordnede idé om balance god. At der er en sammenhæng mellem fysiske aktiviteter og kropsligt velbefindende er almindeligt anerkendt, og at en forkert livstil kan medføre en række sygdomme bliver mere og mere udbredt.

En stresset hverdag kan forklares med et underernæret yin som gør at yang bliver for aktiv og skaber hovedpine, overproduktivtet i kroppen, blandt andet immunforsvaret, mavesår, halsbrand og aggressivitet. Den omvendte situation, og lidelser som eksempelvis depressioner kan forklares med for lidt yang-aktivitet og vil forårsage at yin dominerer og derved opleves manglende energi, kolde lemmer og apati.

Hvis denne tanke føres videre, så vil livstilssygdomme dermed kunne undgås, eller i hvert fald afhjælpes, med nogle forholdsvis simple korrektioner, hvor de feminine eller maskuline sider plejes afhængigt af lidelsen, hvor en aktiv hverdag afbalanceres med en afslappende beskæftigelse eller en for passiv hverdag kalder på aktivitet og energifyldt fritid.

Ofte vil man intuitivt ende i en ond spiral, hvor en stresset hverdag medfører en stresset fritid, hvor man ikke tager sig tid til en afstressende hobby, men hvis man gør noget så er det også aktivt, eksempelvis intensiv træning for at få det hurtigste udbytte, hvor man i virkeligheden burde sænke tempoet og måske bare meditere. Eller den modsatte situation, hvis man har en passiv hverdag, hvor man ikke føler at man får brugt sin energi, vil man ofte udskyde de mere krævende aktiviteter, og bliver yderligere passiv, med mindre man altså er bevidst herom.



Bandhaer

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:41:46

Uddybes snarest



Chakraer

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:40:00

Uddybes snarest



Namaste

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:39:19

“Namaste” [nar-ma-stæj] er en universal hilsen som bruges både som goddag og farvel, som udtrykkes ved at personen sætter hænderne i bøn, anjali mudra, hvilket vil sige at vedkommende presser sine håndflader let mod hinanden, med opadvendte fingerspidser.

Afhængigt af hvorhenne i asien man befinder sig bruger man i stedet for namaste, namaskar eller namaskaram, men de har overordnet samme betydning: “jeg bøjer mig for dig” (den man står overfor), eller “jeg hilser og anerkender dig”. Lidt mere uddybet betyder det “det spirituelle (guddommelige) i mig, ser (anerkender) dig”, og dækker over at man anerkender hele mennesket man står overfor, både den fysiske krop (Maya) og det kosmiske selv (Brahman), tilsvarende med hele en selv.

Man behøver ikke at sige noget i forbindelse med hilsnen, i hverdagen er det som oftest faktisk kun bevægelsen som dækker over hilsnen.

Der er desuden forskellig betydning af hvor man holder hænderne, om det er ud for hjertet, ud for panden eller over hovedet. Der er folk som bøjer hovedet i forbindelse med denne hilsen, og nogle som bøjer hele overkroppen. Man kan desuden benytte en variant med kun den ene hånd, hvis man har noget i den anden eller af andre årsager, men som udgangspunkt på man altid gengælde denne hilsen.

På mine timer plejer jeg at bruge variationen med hænderne foran brystet i en bøn, anjali mudra, ud for hjertechakraet, anahata, da det repræsentere medfølelse og næstekærlighed og så bøjer jeg hovedet let for at understrege det ydmyge i bevægelsen. I løbet af timen vender jeg regelmæssigt tilbage til denne mudra, blandt andet i en del asana, fx bjergstilling, tadasana, og ofte i behagelig siddende stilling, sukhasana. Som regel siger jeg kun namaste som afslutning af en time, men selvom jeg ikke siger det hver gang jeg gør bevægelsen, så tænker jeg det.

Når jeg slutter mine yogatimer af med at sige namaste, så er det fordi jeg synes det er en dejlig måde at sige tak til deltagerne på min time, for at de har gidet at bruge deres tid, og dele deres energi, med mig. Og så må deltagerne selvom om de har lyst til at gengælde med at sætte ordet på eller om de bare deltager i bevægelsen. Det virker afsluttende som det kan gøre at klappe efter en time med en rigtig god energi, men langt mere passende på en yogatime, som trods alt er noget roligere ved timens afslutning. Namaste.



Mudra

Generelt om yoga Posted on Fri, August 02, 2013 19:38:49

Uddybes snarest



Visualisering

Afspænding og meditation Posted on Fri, August 02, 2013 19:36:55

Hvis du er visuelt orienteret så kan du muligvis have stor glæde af at visualisere i forbindelse med afslapning og meditation, men ligeså ved alt andet inden for yoga, så gælder det om at mærke efter, hvad der føles godt. Der er en masse forskellige teknikker, og hvor nogen måske passer perfekt til dig, vil andre omvendt måske være deciderede ubehagelige. Hvis du eksempelvis er utryg ved havet, så er det måske ikke bølger du skal forestille dig.

Visualisering er en tilstand hvor kroppen er afslappet, og åndedrættet roligt, og så handler det om at se billeder for dit indre blik. Det kan også være du hører lyde, eller fornemmer omgivelserne taktilt – måske lugter og smager du, men det er mindre almindeligt.

Visualisering kan bruges til at finde en fuldstædig ro i yoga, eller bruges til at falde i søvn, hvis man har problemer med dette. Visualisering kan desuden bruges i behandlingsøjemed, eksempelvis ved smertelindring, eller for at styrke immunforsvaret, visualisering kan mindske stress og bedre mentalt ubehag. Og så kan visualisering bruges til mental forberedelse i forhold til en eksamen, en jobsamtale, en sportspræstation, i forbindelse med at komme fobier til livs, og utallige lignende situationer.

Jo mere vant man er til at arbejde med at visualisere, jo nemmere er det at finde denne tilstand igen, og jo større udbytte, så det er bare med at komme igang.

På denne blog vil jeg ligge eksempler på hvilke billeder man kan arbejde med når man visualiserer, blandt andet min favorit med havet, som også spiller på ujjayi ånderdrættets rytme, men her gælder det altså om at overveje løbende om det føles godt, eller grænseoverskridende.

Jeg laver sjældent de helt store visualiseringsforløb med deltagerne på mine yogatimer, da det for det første ikke er alle som får noget som helst ud af dette (hvis de ikke er særligt visuelle, eller har en blokering mod at slappe af), og for det andet så er der nogle som bare synes det bliver alt for meget. Men denne blog giver dig en mulighed for at arbejde lidt med din forestillingsevne i rammer du selv vælger.

Jeg regner med at jeg med tiden får indspillet disse afslapnings- og meditationsteknikker, men indtil videre er det kun pr. skrift.



Kapalbhati åndedræt

Afspænding og meditation Posted on Fri, August 02, 2013 19:19:47

På engelsk skull shining breath (ind imellem oversat til det kranie-rensende åndedræt) og på sanskrit kapalbhati pranayama.

Som udgangspunkt bør denne teknik læres meget varsomt, og kan med fordel superviseres af en erfaren yoga-underviser for ikke at blive utilpas, og til enhver tid vær opmærksom på hvis du bliver svimmel, for så bør du stoppe eller i hvert fald tage en pause med et naturligt flydende åndedræt.

Der er forskellige stilling man kan udføre denne vejrtrækningsteknik afhængig af den ønskede effekt. Hvis målet er at rense luftvejene og få mere luft til hjernen, så kan du sidde med en rank ryg, eksempelvis i behagelig siddende stilling (sukhasana), lotus (padmasana) eller diamantstilling (vajrasana) og trække vejret dybt et par gange gennem næsen.

Hvis målet er at stimulere fordøjelsen kan øvelsen foretages siddende på alle fire, eller stående lænet forover, så overkroppen kommer mellem 45 grader og parallelt med gulvet, således maven kan hænge afslappet og derved bevæges i takt med det kraftfulde åndedræt som kapalbhati består af.

Uanset stillingen så trækkes vejret dybt ind gennem næsen og så pustes luften ud gennem næsen i små korte bevægelser, hvor indåndingen sker helt ad sig selv, så vidt muligt så hurtigt og rytmisk som muligt. Start med 10 hurtige åndedrag, og se om du kan øge antallet uden at blive utilpas, og med tiden se om du kan nå 30 hurtige åndedrag efterfulgt af en pause med et naturligt flydende åndedræt, og derefter to omgange mere af 30, så du samlet når op på 90 gentagelser.

I forhold til tanken om det begrænsede antal åndedrag tildelt det enkelte levende væsen, så svarer en omgang kapalbhati gentagelser til ét åndedrag, således at dette åndedrag også anses for at være livsforlængende, i den forstand at du sparer dine åndedrag.



Next »