Jeg bruger ofte sanskrit navnene for nogle af yogastillingerne, da jeg synes der er en smuk symbolik i disse. Sanskrit er et kultursprog i stil med latin, men i modsætning til dette så benyttes sanskrit ganske ofte i Indien, blandt andet i forbindelse med religiøse ceremonier, og er desuden tilbagevendende når man undervises i yoga i Indien. Sanskrit er i høj grad et beskrivende sprog, således yogastillingerne hedder det de ligner (ind imellem på niveau med stjernebilleder, hvor der skal en vis kreativitet for at kunne genkende det), og så kan de forskellige navne kobles på kryds og tværs.

Jeg holder mig til at benytte et lille udvalg af de mere gængse navne, og på mine timer vil der således være en række stillinger, hvor jeg benytter begge navne i flæng. I solhilsenen (surya namaskara) bruger jeg navnene bjergstilling (tadasana), barnestilling (balasana) og kobra (bhujangasana). Her ud over bruger jeg behagelig siddende stilling (sukhasana), behagelig liggende stilling (savasana), træet (vrksasana), ploven (halasana), hjulet (chakrasana), hovedstand (sirshasana), stolen (utkatasana), halvmånestilling (chandrasana), kragen (bakasana), trekantsstilling (trikonasana) for bare at nævne et udvalg.

Fælles for alle stillingerne er endelsen på “asana” som betyder “stilling”, og alle asana kan afkodes, fx trikona = trekant sammensat med asana = stilling, derved trikona asana, eller bare trikonasana.

Jeg sørger for så vidt muligt at starte med at benytte det danske navn, men ind imellem er det engelske navn eller sanskritnavnet så meget mere beskrivende at jeg primært bruger det. Behagelig siddende stilling er således langt mere besværligt at benytte end sukhasana, så her vil det ofte være sanskrit versionen jeg vælger. Til gengæld er mange af de sammensatte stillinger meget lange at benytte på sanskrit, så her bruger jeg som regel en dansk variant over navnet, fx hedder hundestillingen, eller “hund hovedet ned” ofte bare “hunden”, og på sanskrit adho mukha svanasana.

Jeg forventer ikke at man som deltager skal kunne alle navnene på stillingerne, hverken på sanskrit eller engelsk og faktisk heller ikke det danske navn, det er et tilbud om med tiden, når øvelserne bliver tilpas velkendte, at kunne genkende stillingen alene ud fra navnet og derved finde hurtigere ind i en given stilling. Jo hurtigere en stilling opnås, jo mere overskud kan der findes til at arbejde med de små detaljer i denne, og derved få teknikken helt på plads. Men det tager tid, og så gælder det om at huske på at hele grundtanken i yoga er at det er selve vejen som er interessant, og ikke målet i sig selv.