I forbindelse med yogatræning er det ret væsentligt at have styr på åndedrættet, idet det er et værdifuldt redskab til at få mere ud af en styrkestilling, eller komme dybere i et stræk. I dette indlæg fokuserer jeg dog primært på åndedrættet i forbindelse med afspænding, som forberedes med det rette åndedræt og meditation, hvor succesen med foretagendet stort set er afhængigt af at mestre et så roligt åndedræt som muligt.

Der er forskellige former for yoga åndedræt, pranayama på sanskrit, og dette er blot en kort gennemgang af de mest essentielle for afslapning og meditation, men kan som nævnt også benyttes i forbindelse med styrke og stræk (se under de forskellige yogaøvelser).

Det første du skal gøre når du vil arbejde med åndedrættet er at finde en behagelig stilling, enten siddende eller liggende. Hvis du sidder kan du trække vejret knap så dybt ned i lungerne, i forhold til hvis du ligger ned, idet dine mavemuskler ved siddende vil begrænse nedefter, hvor du ved liggende kan bevæge maven friere og derved benytte mellemgulvet i højere grad i vejrtrækningen. Selvom det føles som om vejret trækkes helt ned i maven, så er det trods alt blot mellemgulvets bevægelse nedefter som forårsager at maven løftes med indåndingen, og omvendt med udåndingen.

Når du har fundet en behagelig stilling gælder det om at vende tankerne ind efter (se mere under indlægget om at finde en indre stilhed), så du kan slippe omgivelserne og fokusere indad.

Naturligt flydende åndedræt:
Den hastighed og den dybde som kommer til dig helt umiddelbart når du lader tankerne vandre fra fokus på vejrtrækningen. Uden fokus på åndedrættet opstår et naturligt roligt tempo, som så kan udvides med en eller flere af nedenstående øvelser. Tryk dig evt. videre til en mere uddybet forklaring af de enkelte teknikker.

Tre trins åndedrætthree part breath (dirga pranayama):
Indåndingen skal fylde nedefra opefter, således maven er det første som hæves, fra mellemgulvet og så fyldes brystkassen fuldstændigt, og udåndingen tømmer lungerne først via ribbenene, og dernæst mellemgulvet som presser luften ud af den nederste del af lungerne. Virker udrensende og giver ny energi.

Jævnt åndedræt – equal breathing (sama vritti pranayama):
Her gælder det om at indåndingen er ligeså lang som udåndingen, og kan opnås ved at tælle, sige et mantra eller forestille sig en figur for ens indre blik. Øger koncentrationen.

Vekselåndedræt – alternate nostril breathing (nadi shodhana):
Et åndedræt som udføres med højre hånds fingre som skiftevis lukker det venstre og det højre næsebor. Afbalancerer højre og venstre side.

Kølende åndedræt – cooling breath (shitali pranayama):
Kræver at man kan rulle tungen sammen på langs. Køler kroppen ned.

Ujjayi åndedrættet – det kraftfulde/oceaniske eller hvislende åndedræt, ocean breath (ujjayi pranayama):
Kært barn har mange navne, dette åndedræt er let til meget hørbart, og kræver en vis teknik, men kan, når det mestres, give et ekstra aspekt til en særligt udfordrende øvelse eller stilling.

Kapalbhati åndedræt – skull shining breath (kapalbhati pranayama):
Kræver ganske meget teknik, og bør ikke foretages for længe ad gange, og helst med vejledning, da det kan medføre svimmelhed. Renser luftvejene og stimulerer fordøjelsen.

Fælles for de forskellige åndedrætsteknikker er et ønske om at spare på vejret, den mere filosofiske årsag hertil er, at der i mange østlige kulturer er en gennemgående tanke om mådehold, og således også i forhold til forbruget af åndedrag. Østlig filosofi er ofte så godt som identisk med religion, så i forhold til yoga er det den hinduistiske tanke om at vi når vi fødes, får tildelt en vis ration føde vi kan indtage, og når det er spist dør vi, ligesom vi får et vist antal åndedrag, og når de er brugt har vi ikke flere. Derfor gælder det indenfor yoga om at spise let, og spare på ens tildelte åndedrag, for at leve så længe som muligt.

En lignende tanke om begrænsede åndedrag findes inden for sufismen, hvor det primære fokus dog ikke er at begrænse sine åndedrag mest muligt, men derimod en tanke om at lade hvert eneste åndedrag tælle. Denne tilgang passer så fint med hele essensen i yoga, om at være til stede i hver eneste handling, hver eneste bid du tager, hvert eneste ord du ytrer, hver eneste asana, hver eneste muskel, hver eneste sene – og naturligvis hvert eneste åndedrag.